LØRDAG 11. APR 2015 - KL 21.00
ENTRÉ: 80KR

THE GREAT DICTATORS

GOTTSCHALK

THE GREAT DICTATORS

The Great Dictators udgiver deres andet album “Killers” d. 13. april, som er opfølger til bandets anmelderroste debutplade “Liars” fra februar 2014. I den forbindelse giver de en eksklusiv release koncert på Loppen med support fra Gottschalk!

Deres eget label Royal Toad Records står igen bag udgivelsen, og nu har de endelig offentliggjort den første sang og musikvideo fra “Killers”. “Strange Ways” er en kort og kompakt pop-hymne, og den russiske præsident og alfahan Vladimir Putin indtager i øvrigt en stor hovedrolle i den tilhørende, animerede musikvideo. Og det går ikke stille for sig. Se den her til højre.

The Great Dictators tæller nu tre faste medlemmer, og de har yderligere tre live-musikere med sig på scenen. Bandet har siden begyndelsen kørt en kompromisløs gør-det-selv-stil, og med de to ”diktatorer” Mikkel Balle og Dragut Lugalzagosi som fast producer- og tekniker-team, har de selv stået for alle indspilninger til alle udgivelser i deres eget studie Deep Red Studios på Nørrebro. Dette er også tilfældet med deres nye album ’Killers’, som blev til over en periode på tre måneder i efteråret 2014.

Mix og master har den roste danske producer Morten Bue stået for, og han har været deres faste samarbejdspartner på deres sidste fire plader.

 

GOTTSCHALK

Bag bandnavnet Gottschalk finder man den yderst talentfulde sangerinde og sangskriver Maria Gottschalk, Morten Puper på keyboard, guitarist Steffen Nordenstam, bassist Morten Christian Haxholm Jensen og sidst men ikke mindst Adam Winberg bag trommerne.

Alle numre er skrevet af Maria selv, som siden hun var helt lille har fundet på melodier, skrevet små stykker og oprindeligt startede med at spille klassisk klaver. Teksterne omhandler menneskets magt til at skabe et godt liv for sig selv i de valg man træffe, samt livet generelt som ung romantiker i en moderne verden. Gottschalk har turneret rundt i Danmark og spillet masser af koncerter, og bl.a. virket som support for den anerkendte danske sangerinde Lise Westzynthius, og senest den New York­baserede sangerinde Emily Wells. Bandet har formået at skabe sig et navn i den danske musiks undergrund.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 11. apr 2015
Add to Calendar