FREDAG 01. NOV 2024 - KL 21.00
ENTRÉ: 190KR

TOTAL HIP REPLACEMENT

DJ DIAGONALA

De sidste to år har Total Hip Replacement turneret verden rundt. I efteråret 2024 kommer orkesterets unikke solskinskombination af global groove pop, reggae og dub tilbage på de danske landeveje, hvor Total Hip Replacement tager et stop på Loppen den 1. november med uimodståelige rytmer, musikalsk virtousitet og helt nyt materiale med i bagagen!

Total Hip Replacement er et groove-kollektiv kendt for sine energiske og unikke livekoncerter. Bandet navigerer alt fra berusende reggae-rytmer, sjælfulde melodier og dub til pop, der sammenflettes øko- og samfundskritik med et klart budskab om den dystre vej, som vores verden går i.

Med en blanding af stærke rytmer og organisk, udtryksfuld virtuositet dannes en lyd, der veksler mellem at være fremadstormende og hypnotiserende. Tunge grooves, detaljerede blæserarrangementer og intense synthesizere mødes i et musikalsk landskab, der er mørkt og længselsfuldt, men fuld af håb.

Siden bandets første EP-udgivelse, Keep The Fire Alive, har gruppen udskåret sig deres egen niché i det musikalske landskab cementeret på et solidt fundament af musikalsk kunnen og en unik blanding af global rytmisk musik og ung pop. Bandets seneste udgivelse, Anyankofo, udkom i 2022 til generelkritikerros, skiven fik blandt andet 5/6 stjerner i GAFFA med ordene:

“Det er ofte ved de uforudsigelige valg de store oplevelser venter, hvilket dette projekt så absolut vidner om... Den jazzede blæsersektion blæser bogstavelig talt lytteren bagover i en musikalsk cocktail tilsat de fedeste afrikanske beats, der gør det kropumuligt at sidde stille til.”

De sidste to år har Total Hip Replacement turneret i Brasilien, Ghana, Europa og Grønland, men til efteråret er det ni mand høje orkester igen tilbage på de danske landeveje. Undervejs har Total Hip Replacement hentet masser af inspiration fra deres rejse med musikken rundt i verden, så det bliver også med lommerne fulde af nyt materiale,  når Total Hip Replacement rammer Loppen den. 1. november! Det bliver godt, det bliver groovy - vi ses!

DJ DIAGONALA

Diagonala graver i 60’ernes og 70’ernes gemte guld i alle verdenshjørner. Forvent eklektiske sets, som spænder alt fra dansabel psychfunk til moderne eksperimenterende elektronisk musik krydret med lidt magiske lydlandskaber.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 01. nov 2024
Add to Calendar