TORSDAG 25. NOV 2021 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 120KR

OBS. KONCERTEN ER AFLYST!

TEETH OF THE SEA(UK)

HEY COLOSSUS(UK)

OBS. Grundet sygdom i den nærmeste familie er Hey Colossus er touren med dem og Teeth of the Sea aflyst. Alle billetkøbere vil hurtigst muligt modtage en mail fra Tikkio med info om refusion eller konvertering til gavekort.

Til efteråret drager Teeth of the Sea og Hey Colossus på fælles mini-tour i Skandinavien, og der er lagt op til en trance-skabende aften, når de to garvede bands tordner sammen på Loppen torsdag d. 25. november med deres smukke post-rockkompositioner.

I snart 15 år har walisiske Teeth of the Sea udsendt støjende og psykedeliske toner fra støvede kælderrum i de østlondonske kvarterer, og har gennem deres fem studioalbum vist sig som et af Storbrittaniens mest eventyrlystne rockbands. Med inspiration fra komponister og bands som Brian Eno, Goblin, Aphex Twin og Throbbing Gristle, har gruppen udviklet et cinematisk og støjende udtryk med langstrakte, opbyggende passager, som undertiden trascendere en grænse til noget næsten guddommeligt.

Teeth of the Seas særegne udtryk har sikret dem optrædener på nogle af de mest anerkendte festivaler som Roadburn, Supersonic og Green Man Festival. Bandets seneste album, Wraith, der blev udgivet på pladeselskabet Rocket Recordings i 2019, fik flot omtale i de mest toneangivende musikmagasiner verden rundt, som roste musikken for at fungere som et soundtrack til en uvis fremtid med både Brexit og Trump i hovedsædet for den vestlige verden. 

"it's hard to think of a more apt soundtrack to the era of Trump, Brexit and post-truth fable-making than these gloomily majestic cuts" 
- Line of the Best Fit (8/10)

Det bliver uden tvivl en storslået og støjende aften, når de gæster Loppen til november i selskab med Hey Colossus!

"What we are left with now is a highly proficient, well-oiled machine capable of not just sheer force but moments of quiet beauty and introspective bliss" 

Sådan skrev Oliver Cookson for The Quietus om Hey Colossus' seneste bæst af et dobbeltalbum, Dances / Curses. Ovenikøbet med en gæsteoptræden fra selveste Mark Lanegan! Albummet er bandets trettende (!!!) album, der demonstrerer et tårnhøjt ambitionsniveau og et band i konstant bevægelse trods en levetid på knap 20 år. 

Hey Colossus har for længst fortjent en plads i førerfeltet indenfor psykedelisk rockmusik, men Dances / Curses skal ikke nødvendigvis ses som en magtdemonstration eller et forsøg på at træde ind på mainstreammarkedet - tværtimod. Albummet er blot destillationen af den kumulative oplevelsesrejse for et solidt DIY-band med to-årtiers imponerende håndværk på samvittigheden. 

Albummet indkapsler bandets evner til at skabe nuancerede og detaljerige rockkompositioner med tunge udslag på følelelsregisteret, som uden tvivl også kommer i spil til koncerten på Loppen torsdag d. 25. november. 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 25. nov 2021
Add to Calendar