FREDAG 07. FEB 2025 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 145KR

SITUATIONS-

FORNÆRMELSE

JAKOBE

Fredag den 7. februar gør Situationsfornærmelse og Jakobe oprør imod det banale, det korrekte og imod uenergisk musik med en omgang vred og humoristisk feministisk punk på Loppen!

SITUATIONSFORNÆRMELSE

Siden 2019 har Situationsfornærmelse charmeret sig ind i punk-lytternes hjerter med deres humoristiske og skarpe tekster, samt hang til ligefrem og god sangskrivning. 

Det startede i det små, men som tiden gik blev det hurtigt klart for alle, at intet sted er for stort til Situationsfornærmelse. Bandet har besøgt spillesteder og festivaler i hele landet og afholdt udsolgte koncerter både som opvarmning og hovednavn. Og fordi Situationsfornærmelse ikke er andet end fire glade amatører, så praler de gerne med at have lagt vejen forbi steder som Roskilde Festival, VEGA, Voxhall og et udsolgt Loppen i 2023.

Genren er punkrock, og de spiller som om morgendagen ikke findes. Teksterne tegner karikaturer af  danskheden og kredser om den politiske korrekthed og alt det, vi ikke taler om. Menuen bliver sikkert leveret med højt humør, skarp selvironi og absolut ingen ydmyghed overfor dem, der skulle mene noget andet.

Århuskvartetten skriver, indspiller, mixer og udgiver alle herlighederne selv og indtil videre er det blevet til de to anmelderroste EP’er ‘En Hurtig Omgang Dansk’ og ‘En Hurtig Omgang Dansk i 2’eren’, samt den længe ventede efternøler ‘Længe Leve De Vrede’ og hits som “Kaff’ Eller Knep” og “Ind Med Hænderne”.

En fuldkommen ustyrlig energi er blevet Situationsfornærmelses varemærke, og når Situationsfornærmelse spiller, så er det med at komme op foran, inden det er for sent.

For som Situationsfornærmelse altid siger: En hurtig omgang dansk har aldrig været sjovere og længe leve de vrede. Hurra!

JAKOBE

Jakobe er et teenage Riot Grrrl punk band fra København, der består af Carla Vors på vokal, Stella Stampe på bas, May Luna på guitar, og Anton Schoubye på trommer.

Deres debutalbum 'Surf N Turf' udkom i april 2024, med en klassisk punk lyd, hvor deres klare feministiske budskab virkelig kan mærkes - men også et håb om at få flere unge mennesker med ind i punkscenen.

Selvom bandet er relativt nyt, har de allerede fået etableret sig godt og grundigt på punkscenen især her i Danmark på steder som K-town, Vega, Posten og i Byhaven med deres brandvarme live-shows.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 07. feb 2025
Add to Calendar