TORSDAG 19. MAR 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 90KR

SEAN ROWE(US)

PHIL SHIVERS

Vildmanden med den helt fantastiske stemme kommer til byen! 

Singer-songwriteren Sean Rowe udgav i september 2014 sit album 'Madman' - efterfølgeren til de anmelderroste albums 'Magic' (2011) og 'The Salesman and the Shark' (2012). Vokalen er mørk, varm, vemodig og ekspressiv og lægger sig op af Leonard Cohen og en mere nedtonet Tom Waits. Teksterne er billedrige, poetiske og handler ofte om kærlighedens nedture. 

Sean Rowe har altid haft en dyb fascination og tiltrækning af naturen, og i begyndelsen af 2000 trak han sig tilbage fra at spille utallige bare til at udforske naturen. “My journey with music and my exploration of nature started together,” forklarer han. “I can’t really separate the two. Because I spent a lot of time growing up in the woods, the naturalistic elements have always had an effect on my writing. It’s my religion, and I try to convey that in my songs.” Rowe startede på Brown's Wilderness Survival School og efter et år begav han sig alene ud i den store natur. 24 dage senere kom han tilbage med det materiale, der skulle blive til hans blændende debut 'Magic'. 

GAFFA skrev om det efterfølgende album 'The Salesman And The Shark':

Med en stemme så sort som natten lang og en flok kuldslåede sange fik den amerikanske trubadur Sean Rowe søsat sin debut Magic med en nerve, der fortryllede på magisk vis. På opfølgeren The Salesman And The Shark er det igen hans dybe baryton, der ligger helt fremme i lydbilledet og med rystende effekt gør salige underværker. "Ohh I've been a thief with my voice/why don't all the leaves just sing the truth out loud", messer Rowe på den slæbende rhythm'n'blues-hymne The Lonley Maze. Selvom der bekendes kulør til kunstnere som Tom Waits, Mark Lanegan og American Music Club, er Sean Rowe helt igennem sin egen.

Oplev hele herligheden live i marts 2015.

 

PHIL SHIVERS

Dansk duo med skandinavisk sound sætter lytterne i stævne. Phil Shivers spiller folk, country og blues igennem lyriske selvportrætter. Det er et simpelt men storlandendt lydunivers, hvor lytteren inviteres indenfor i opmærksomhed og eftertænksomhed.

Phil Shivers er Mikael Olesen på akustisk guitar og Jay Zamroud på banjo/mandolin. Phil Shivers har bl.a. opvarmet for Sturgill Simpson (US), Aoife O’Donovan (US), Justin Townes Earle (US), John Grant (US), Simone Felice (US), supportet og spillet med Daniel Johnston (US).

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 19. mar 2015
Add to Calendar