ONSDAG 27. DEC 2017 - KL 20.30
ENTRÉ: 200KR

SANKT HELL

GREENLEAF(SE)

KARMA TO BURN(US)

HELHORSE

DEMON HEAD

Loppen & Rodeostar præsenterer:

Sankt Hell CPH. Ånden fra Sankt Pauli rammer Loppen og markerer en ny juletradition i København. Siden 2015 har Hamborg haft en stærk juletradition som er det rene guf for rock og metalfans. Sankt Hell-Festivalen indkapsler den helt særlige Sankt Pauli / Hamborg ånd i et event der gennem tiden har præsenteret navne som Truckfighters, Orange Goblin, Conan og mange flere. 

Den tradition sparker vi nu i gang i København og sørger dermed for at rockfolket har en ny stærk tradition og år ét har et knivskarp line-up 

Greenleaf (SE)

Svenske Greenleaf spiller stoner-rock med åre ud i både det psykedeliske og i bluesrocken. Greenleaf bliver omtalt som en slags supergruppe fra undergrunden og er dannet om en fælles kærlighed til tung fuzzrock og rå talent. Greenleaf’s nyeste album Rise Above The Meadow udkom i 2016 via det aktive Napalm Records og bandet har siden da været aktive på livefronten hvor de har hypnotisereret publikum på festivaler og spillesteder med deres tunge insisterende fuzzdrøm.    

Karma to Burn (US)

Den amerikanske trio Karma to Burn spiller riffbaseret, tungt groovende instrumentalrock. Bandet skiller sig ud på mange parametre men det tydeligste må være det faktum at de ingen forsanger har, eller nogen sanger overhoved! Deres musik er udelukkende instrumental og kendetegnet ved at bølge op og ned ligesom en rutchebane, med et tight flow der fanger og fastholder publikum i et jerngreb.

Helhorse (DK)

Med den rå, nærmeste u-hellige blanding af beskidt metal, punk og klassisk rock er Helhorse et af de mest potente og kraftfulde rockbands, som Norden kan præsentere lige nu.

I et stædigt og beslutsomt trav har bandet kontinuerligt udviklet deres lyd og live show og har nu ramt et nyt højdepunkt i deres musikalske udvikling med det tredje, selvbetitlede album Helhorse. Det københavnske band består af seks mand med hver deres baggrund i metal, hardcore-punk og rock. Alsidighed er med andre ord et af bandets helt store styrker.

Helhorse bliver af flere omtalt som et af de allerbedste live bands indenfor deres genre og lige netop live skuffer de aldrig. De har en ustyrlig blodtørst for at indtage scenen og gør det, som Helhorse gør bedst, ved at vælte ethvert spillested, festival eller arena. Stort som småt, det betyder intet, Helhorse forlader ikke scenen før bagerste mand er lagt ned!

Demon Head (DK)

Demon Head blev dannet i København i 2012 og er gennem årene blevet kendte for deres intense og dragende live shows der er domineret af hård og tung groovyness.

Demon Head har netop udgivet deres andet album Thunder on the Fields via det svenske label The Sign Records. Hertil skrev GF-Rock bl.a. i deres anmeldelse;

”Det er en fest for riff-liderlige tung-rock-elskere. Produktionen er i den rustikke ende, hvilket også er med til at give fornemmelsen af et ægte, svedende band, der står og fyrer den af i et lille rum, hvor luften er tæt af øl, sved og røg. Det vil formentlig også være sådan et sted, der vil være optimalt at opleve Demon Head.”

Og netop sådanne rammer kan vi vist godt garantere når Demon Head gæster vores julehelvede d. 27. december.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 27. dec 2017
Add to Calendar