FREDAG 22. MAR 2024 - KL 21.00
UDSOLGT

PEDE B

FRIT LØB

Pede B er uden tvivl én af Danmarks bedst begavede ordsmede. Nu er han tilbage med sit sekstende album Mercur, og det fejrer den danske rapper med en større Danmarkstour til foråret, der ender på Loppen fredag d. 22. marts som det eneste show i København med Frit Løb som special guests!

Hvem er kongen af danske rapkoncerter? Med et omfattende og anmelderrost bagkatalog, udsolgte shows i hele landet og adskillige danmarksmesterskabet i freestylerap er Pede B en af genrens største entertainere. Uden et stort pladeselskab i ryggen, har Pede B fyldt Store Vegas ikoniske sal to gange og opnået næsten 50 millioner streams på Spotify.

Forbered dig på et liveshow med nye og gamle numre, smittende energi, høj publikumskontakt og improviserede rim, når den ukronede konge af scenen starter festen. Pede B har desuden nogle af landets mest dedikerede fans, så der er garanti for vild stemning!

Pede B har netop udgivet sit længe ventede album Mercur, der udkom d. 3. november. Fans har taget særdeles godt imod det og GAFFA kvitterede med 5 stjerner. Albummet er som skræddersyet til alle landets scener, og blander ny og gammel lyd i et herligt virvar af fængende musik.

Den kommende turné kommer til at foregå under navnet Mercur Geburtstag Tour 2024, hvor Pede B kommer godt rundt i det danske landskab med et besøg i 11 byer i det tidlige forår med Loppen som det sidste og eneste stop i København. Publikum kan forvente en boullionterning af rapperens omfattende bagkatalog. Han rammer bredt hos den danske befolkning, hvor både ældre fans af dansk hiphop kender musikken, og de helt unge hoppede med på vognen, da Pedes 10 år gamle nummer "Hun Vil Ha" gik viralt på TikTok sidste år.

Pede B er en institution i dansk rap og det er nu han høster de sidste to årtiers arbejde. Publikum, streams og kendskab har aldrig været større, og det kan du nyde godt af, når rapperen rammer Loppen d. 22. marts!

FRIT LØB
Frit Løb er en bastard i dansk rap - ment på den allerbedste måde! De er det uægte barn af klassiske rap-dyder, med dobbeltrim og komplekse flows tillagt melodisk og dansevenlige produktioner. De holder på en måde et ben i hver lejr, og gør det på deres helt egen måde. 

Man skal opleve dem live for virkelig at forstå alle nuancerne i musikken. Den tilstedeværelse, som de bringer til bordet her, er unik. Man føler sig familiært berørt, selv hvis man oplever dem på afstand.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 22. mar 2024
Add to Calendar