TIRSDAG 11. JUN 2024 - KL 20.30
ENTRÉ: 160KR

MILDLIFE(AU)

ALI(IDN)

Til foråret åbner Mildlife igen portalen ind til deres uforlignelige skatkammer af rytmisk umami med deres nye album Chorus, hvor de ubesværet forbinder alt fra kraut og fusionsjazz til disco og psych. Udgivelsen følges op af en Europa-tour, der bringer den australske groove-maskine tilbage til Loppen d. 11. juni!

Mildlife er en australsk kvartet med base i Melbourne, men med deres retro-futuristiske og mystiske musikunivers føles de mere som en fremmed art sendt fra det ydre rum for at skubbe til de musikalske grænser her på Jorden. Deres lyd er kort sagt svær at sætte mærkat på, men deres mesterlige grooves og musikalske levering er til at føle på.

Bandet havde allerede opbygget en solid fanbase i hjemlandet, da de udgav deres længeventede debutalbum Phase i 2017, som for alvor satte Melbourne-kvartetten på det internationale landkort. I 2020 udgav de deres andet album til mindst lige så store roser:

"While it’s easy for bands to fail to live up to the hype following a powerful debut, Mildlife may indeed be one of those rare groups who manage to exceed expectations, creating the record of a lifetime"Rolling Stone (4,5/5)

Nu er bandet endelig klar med deres tredje album, der har fået titlen Chorus og udkommer d. 1. marts. Chorus er lyden af enkeltstående enheder, der smelter sammen til en vidunderlig helhed og byder på endnu en etape af harmonisk samvær og festlig symbiose i Mildlife-lejren.

Chorus er Mildlifes mest optimistiske udgivelse til dato, men mystikken er intakt og det samme er deres grooves, som fortsat er forankret i 70'ernes psykedeliske og kosmiske lyde. Dykker man dybere ned, finder man polsk jazz, italo disco og et drys af moderne elektroniske lyde.

Glæd dig til mystiske og uimodståelige grooves ad libitum, når Mildlife vender tilbage på Loppen tirsdag d. 11. juni!

ALI

I Jakarta strømmer lyden af cinematisk, tværkulturel funk fra forstærkerne i Alis øvelokale. Trioen startede egentlig som et garagepunk-band, men skiftede stil til en hybrid af disco og habibi-funk på grund af bassisten Arswandarus mellemøstligt inspirerede basgange. Gruppens selverklærede mål er at lave dansabel baggrundsmusik, og deres stil er ofte blevet sammenlignet med Khruangbin og Altin Gün. Med Indonesien og Australiens øjne rettet mod dem, er Ali klar til også at sætte deres fødder i Europa som support for Mildlife.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 11. jun 2024
Add to Calendar