LØRDAG 26. FEB 2022 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 120KR

KANAAN(NO)

AUMAYR & KOEFOED

OBS! Koncerten med Kanaan er rykket fra d. 5. februar 2021 til d. 26. februar 2022. Det har desværre ikke været muligt at finde en dato, hvor H E X også kunne spille med, men i stedet har vi fundet en herlig erstatning i form af Aumayr & Koefoed. Købte billetter vil fortsat være gyldige til den nye dato, og alle billetkøbere vil modtage en mail med info om refusion eller konvertering til gavekort via Tikkio. 

Glæd dig til tunge stoner-riffs og tranceskabende krautrock, når de norske psychrockere i Kanaan indtager Loppen lørdag d. 26. februar ifm. Vinterjazz 2022. Samme aften får de selskab af den afdæmpede og ambiente danske duo, Aumayr & Koefoed. 

Kanaan har for længst opnået et solidt renommé i hjemlandet for deres strålende livekoncerter, og lige siden debutpladen, Windborne, fra 2018 har den unge, norske power-trio vundet mere og mere terræn indenfor psychrockkredse rundt omkring i verden. 

I 2020 har Kanaan for alvor demonstreret deres format med hele to albumudgivelser - det semi-improviserede jam-album Odense Sessions med Causa Sui-guitaristen Jonas Munk og Double Sun, som de selv har produceret og indspillet på en gård i Sveriges golde ødemark. 

"Norway's new instrumental prodigies confirm their genius with another masterpiece" - More Fuzz

"An absolute must-hear for any fan of the style and I can’t help but feel that this is just an inkling of what this band can bring to the table" 
- Head-Banger Reviews

Den norske trio har tidligere været signet på det legendariske, danske label, El Paraiso Records, hvor man også finder bands som Papir, Causa Sui og Mythic Sunship, og Kanaans take på instrumental psychrock med komponenter af både kraut-, prog-, og stonerrock - samt en god portion improvisationsjazz - er som skabt til El Paraiso-fællesskabet.

Aumayr & Koefoed lyder som soundtracket til en retrofuturistisk månelanding. Svævende klangflader spændes ud mellem støj og taktile melodier. Alt sammen skabt med guitarer og effekter. Duoen spiller en blanding af improvisation og egne kompositioner og medbringer på Loppen et sæt skræddersyet til aftenen!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 26. feb 2022
Add to Calendar