LØRDAG 07. DEC 2024 - KL 21.00
KØB
FORSALG: 105KR

ALBUM RELEASE

JENS KONRAD

EIR

Jens Konrad er klar med sin første solo-plade 'Stjernesjæl' - det skal fejres med et release party på Loppen den 7. december! Hvis Jens Konrads navn lyder bekendt, er det måske fordi du kender ham som forsanger i SENSO eller som den ene halvdel af electro duo'en Lyra Valenza, men nu er han klar til at udforske den dansksprogede, sprudlende pop - med et nik til 80'ernes danske sangskriver-koryfæer - på egen hånd.

Jens Konrad er en dansk sanger og sangskriver, der skriver sange om emner som sorg, kærlighed og følelsen af utilstrækkelighed. Jens Konrad har tidligere markeret sig som forsanger i bandet SENSO, der blandt andet optrådte på Roskilde Festival, Spot Festival, og Loppen. Deres sidste album, "The Void In Us", blev højt rost af både publikum og kritikere og indtog pladser på lister over årets bedste udgivelser i prominente medier som Politiken og Soundvenue.

I maj måned i år, debuterede Jens Konrad med sit dansksprogede soloprojekt i eget navn med singlen ‘Drage Energi’, og hans musik har allerede fået omtale i medier som GAFFA, P6 Beat og Bands of Tomorrow. Jens Konrads musikalske univers trækker tråde til danske sangskriver-koryfæer som Lars H.U.G., C.V. Jørgensen og Anne Linnet, men peger samtidig mod en nutidig sensibilitet. Teksterne omhandler alle aspekter af den menneskelige oplevelse fra sorg til glæde, fra ensomhed til fællesskab, der konkretiseres i Jens Konrads sprudlende og ligefremme pop-univers. 

Jens Konrads debutalbum ‘Stjernesjæl’ udkommer den 5. december og er indspillet med et bans bestående af de prominente danske musikere Niels Eske Juul Andersen (Brimheim, Angående Mig), Valdemar Kragelund (Løsgænger, Josiah Konder), Mads Uldum (SENSO, Lød) og Sanna Heinstedt (FABER, Eir). Bandet har blandt andet spillet koncerter i Byhaven og Ideal Bar, og spiller til December album release koncert på Loppen i København.

Jens Konrad har tidligere markeret sig som forsanger i bandet SENSO, der blandt andet optrådte på Roskilde Festival, Spot Festival, og Loppen. Jens Konrad også en del af den elektroniske duo Lyra Valenza, hvis elektroniske univers har taget dem på turnéer i både ind- og udland og fanget internationale medier som Pitchfork, Fact Magazine, Resident Advisor og NTS Radios opmærksomhed.

EIR

Eir (SE/DK) lægger et let slør af lyserød neon over sin digitale melankoli. Synths og elektroniske beats lægger fundamentet til musikkens kerne - en sopranstemme, der veksler mellem sart og kraftfuld, altid med stor tilstedeværelse. Med rødder i den nordiske DIY-scene, hjertet i det svenske popvidunder, samt nye indflydelser fra moderne eksperimenter, får det iørefaldende og naive lov til at vige for det legesyge og performance i en elektronisk live-sammenhæng.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 07. dec 2024
Add to Calendar