TORSDAG 21. SEP 2023 - KL 19.00
GRATIS

INFO NIGHT

FOR NEW VOLUNTEERS AT LOPPEN

For English see the Facebook Event.

Har du lyst til at være frivillig på Loppen? Så kom til infoaften torsdag d. 21. september kl. 19.00!

Vi søger lige nu frivillige lopper til musikkollektivet Loppen, som har lyst til at være med til at drive Nordeuropas ældste spillested. Vi elsker livemusik og alle aspekterne af det - om det er teknik, booking, koncertafvikling, artist care, catering eller barservering. Men vi har brug for flere hænder.

Torsdag d. 21. september viser vi rundt i vores gamle ammunitionslager (som Loppens lokaler blev brugt til inden Loppen var Loppen) og fortæller om, hvordan vi i fællesskab driver Loppen. Bagefter deler vi rock- og røverhistorier over en sodavand eller loppebajer - vi gi'r - og svarer på spørgsmål. Og måske vi også har en lille overraskelse...

Vi opfordrer alle til at komme med i fællesskabet uanset køn, hudfarve, sexuel orientering, musiksmag og/eller kulturel baggrund. Du skal dog være fyldt 18 år for at kunne arbejde på Loppen om aftenen. Hvis du vil være med, så send os en e-mail med dit navn og emnet “Infoaften” til frivillig@loppen.dk - vi glæder os helt vildt til at vise jer rundt på vores dejlige spillested!

PS. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i infoaftenen, men stadig er interesseret i at blive loppe, skal du bare sende os en mail alligevel og komme op på det næstkommende mandagsmøde.

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 21. sep 2023
Add to Calendar