FREDAG 15. DEC 2017 - KL 21.00
ENTRÉ: 135KR

IBRAHIM ELECTRIC

Ibrahim Electric består af intet mindre end tre store kapaciteter indenfor dansk musik, nærmere betegnet guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Den fandenivoldske danske trio har i løbet af de senere år markeret sig som et af de mest originale og populære nye orkestre på den europæiske musikscene. Deres energiske, udadvendte og til tider provokerende musik har henrykket folk overalt, hvor de er kommet frem. Ibrahim Electric har indenfor de sidste år spillet særdeles succesfulde koncerter på nogle af klodens største og mest prestigefyldte festivaler i bl.a. USA, Canada, Brasilien, Cypern, Spanien, Norge og DK.

De har i samme periode også udgivet deres 8. album ''Rumours From Outer Space'', som røg direkte på Top 5-listen på iTunes, og blev udvalgt til den prestigefyldte og verdensomspændende liste ''HONORABLE MENTION - NEW RELEASES'' af det amerikanske magasin ''The New York Jazz Record'', og fik bl.a. følgende ord med på vejen: 

''Danmarks bedste trio hedder Ibrahim Electric. Gruppens tekniske formåen er uden sidestykke i lille Danmark, og det er måske årsagen til, at trioen har katapulteret sig selv ud i det ydre rum for at prøve talentet af på planeten Xhinus... Rygtet fra det ydre rum taler sandt; Ibrahim Electric er lysår foran konkurrenterne, når det kommer til at genopfinde sig selv og presse de tre instrumenter til universets fjerneste afkroge'' 5/6 - Fyens Stifttidende.

''Ibrahim Electrics musik er således på én gang hyper-moderne, original og aldeles old-school. Og dét på organisk vis. Man bliver, med orkesterets musik, flået op af sin stol, kastet ud på et dansegulv og dét i et uafrysteligt brøl af grin og galskab... De tre er efterhånden meget sammenspillede, men de er ikke på nogen måde blevet trætte i koderne. Tværtimod. Rumours From Outer Space er, af en række supergode album, deres hidtil bedste; et medrivende, fremragende, meget pågående album for ikke-pedanter''  5/6 - Gaffa.

 

'

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 15. dec 2017
Add to Calendar