EVAN DANDO
Amerikanske Evan Dando fra The Lemonheads skriver skæve og stærke sange, der bunder i såvel folkrock som alternativ rock, og som ofte er spundet om opfindsomme guitarer.
Evan Dando, der som ung lyttede til bands som Hüsker Dü og The Replacements, var i 1986 med til at danne The Lemonheads, der med Dando som frontmand hørte til de følgende 10 års mest betydelige alternative rockbands.
Bandet med den karismatiske sanger kom efter 10 års pause tilbage på scenen i 2006, hvor de udgav albummet 'The Lemonheads'. Imellemtiden havde Evan Dando startet sin solokarriere og været på solo tour i 2001, udgivet albummet 'Baby I'm Bored' i 2003 og ageret vokalist i MC5. 'Baby I’m Bored' fik både flotte anmeldelser og nydelige salgstal med på vejen.
SARA JOHNSTON
Sara Johnston fra Montreal startede sin karriere i musikerkollektivet Bran Van 3000, der turnede verden over med deres debutalbum 'Glee' (1997) og det efterfølgende album 'Discosis' (2001), der blev udgivet på Beastie Boys' selskab Grand Royal. Da Bran Van gik i hi fortsatte Sara Johnston som sangskriver og udgav i 2008 sit solodebutalbum 'Sleeper' og har sideløbende samarbejdet med artister som reggae-troubaduren Mishka, Chris Velan og New Zealand-duoen Flight of the Conchords.