For de uindviede er DUBIOZA KOLEKTIV et band fra Bosnien, der er kendt for deres friske blend af hiphop, reggae, dub, rock og bosnisk folkemusik. Imidlertid, uden for fra ”vesten” har gruppen for længst etableret sig som ét af Øst Europas bedste og mest populære live acts og notorisk kendte for deres kamp for social forandring. Deres musikalske forankring blev skabt under Sarajevos besættelse og disse fyre ved bedre end andre hvordan man kan bruge musik som et våben mod negativitet.
DUBIOZA KOLEKTIV er kendt i Bosnien for at praktisere hvad de prædiker - bl.a. at støtte Bosniens første græsrods-gruppe ”Dosta” ved at arrangere en stor protest-koncert før valget i 2006 ligesom deres release-koncert for deres 4. album ”Firma Ilegal” fandt sted foran det bosniske parlament som et kraftfuldt statement mod korruption, som fik massiv presseomtale. Slutteligt gennemførte de i 2010 en turné i alle de større byer i Bosnien med dét formål at få langt flere af de unge bosniere til at komme til stemmeurnerne.
Time Magazine og BBC har begge anerkendt bandet som Bosniens stemme og de utrættelige aktivisters kæmper fortsat for fred og tolerance samt ytrer deres kritik mod nationalisme og kulturelle stereotyper. Musikken er kompromisløs og vanedannende – nærmest skræddersyet til massive sound systems. Hvis du leder efter macho, penge-og-ego drevet poseren, så finder du det ikke her. Ingen MTV ”rude boy” gangstas, ingen strippere, ingen bling, ingen kommercielle sponsoraftaler fra den internationale modeindustri. Derimod finder du deres version af traditionelle musikformer hvor deres unikke perspektiv er lagt på toppen, formet af en krig, der har ændret deres liv for evigt men stadig leveret med et niveau af positivitet, der rammer som et godstog af frisk luft.
Hvis du er åben, så kunne det også ændre dit liv!
LARICA
Larica er et Københavnsk offbeat-orkester med et brændende ønske om at skabe en alternativ form for moderne dansemusik. Det er den eksplosive live-optræden, der er i fokus, når bandet slipper deres eksperimentelle tilgang til jamaicanske rytmer løs. Det syv mand høje orkester har sit udgangspunkt i 3rd wave ska, men trækker på inspiration fra stilarter så forskellige som disko, swing, techno og gypsy, og gør en dyd ud af at udforske grænserne for, hvad musikalske genrer kan. Laricas lyd stammer fra et globalt udsyn, hvor genrer fra hele verden blandes med en umiskendelig nordisk stil. Larica er stedet, hvor de varme rytmer fra Caribien støder sammen med den kølige skandinaviske lyd og slår gnister.
Med en ukuelig DIY-ånd trækker Larica på en bred vifte af kreative talenter indenfor bandet, og giver sig i kast med alt fra mix af musik til produktion af musikvideoer. I samme ånd er Larica medlem af det musikalske kollektiv Tesla Music og er kendt for at levere komplette live-oplevelser i et tæt samarbejde med de øvrige kunstnere tilknyttet organisationen, både i form af musikalsk stil, visuel fremtoning og rummets atmosfære. Larica sætter en ære i at revolutionere den måde et band opererer indenfor musikindustriens skiftende landskab.
Når alt kommer til alt er det på scenen, de virkelig skinner. Langt over 100 gange har de fastslået deres status som et voldsomt underholdende live-band med en medrivende energi, og i undergrunden er deres shows nærmest blevet en legendarisk garant for sved, smil og nøgne kroppe.
Det alternative danseorkester, Larica, har eksisteret i syv år og leverer en i sandhed original musikalsk oplevelse - og de syv genrejonglører er kun lige begyndt.