ONSDAG 20. APR 2022 - KL 20.30
UDSOLGT

DRY CLEANING(UK)

MARIA SOMERVILLE(IE)

smash!bang!pow & Loppen præsenterer:

Dry Cleaning er ikke bare et godt band, men et decideret spændende ét af slagsen. Sydlondon-gruppen med den monotont talende Florence Shaw i front, udgav i april deres længeventede debutalbum New Long Leg til stor kritikerros, og den 20. april lægger den hypede postpunkkvartet vejen forbi Loppen.

Dry Cleaning blev dannet af vennerne Tom Dowse, Nick Buxton og Lewis Maynard efter en karaokefest i 2017. Til at begynde med lavede de instrumentalmusik, indtil den dag hvor billedkunstner og universitetslektor Florence Shaw, uden nogen forudgående musikalsk erfaring, dukkede op til en bandprøve med en kopi af Michael Bernard Loggins "Fears Of Your Life" i hånden og begyndte at læse op. Inden længe var hun gruppens frontperson, der nu bidrager med egne ord og den perfekte stemme til bandets postpunkede toner.

Debutpladen New Long Leg, der inkluderer singler som "Strong Feelings" og sidste års hitsingle "Scratchcard Lanyard", er produceret af John Parish (PJ Harvey, Aldous Harding m.fl.) og beviser, at Dry Cleaning er ét af de bands, som fanger tidsånden til perfektion. Med tekstlige observationer fra hverdagen sætter Shaw ord på den modløshed, man ofte kan føle, når både private og samfundsmæssige problemerne hober sig op.

Kort fortalt bliver hverdagen poetisk i hænderne på Dry Cleaning. Og vi kan slet ikke vente til at bandet slipper poesien fri på Loppen til foråret!

Maria Somerville
Maria Somerville trækker på folk og post-punk, traditionelle irske sange, stjerneklar pop og hypnotisk drone for at skabe helt original musik, der er båret af hendes rødder i Connemara, Vestirland.

All My People kanaliserer det irske landskabs vildnis gennem tætte, æteriske lydlandskaber, blotbenet percussion og et hæsblæsende elektronisk undertow, blandet med spøgelsesagtige vokaler, der altid er til stede og altomfattende, som krystalagtige glimt af solskin, der kigger gennem mørke stormfulde skyer.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 20. apr 2022
Add to Calendar