FREDAG 04. DEC 2020 - KL 20.00
ENTRÉ: 130KR

OBS. KONCERTEN ER AFLYST!

BETTER PERSON(PL/DE)

LATE VERLANE(SE)

OBS. Grundet helbredsmæssige omstændigheder er Better Person nødsaget til at aflyse sin tour og dermed også koncerten sammen med Late Verlane d. 4. december. Billetkøbere vil modtage en mail fra Tikkio snarest omkring refundering. 

Lad juleklassikerne ligge på hylden og bad dig istedet i sofistikeret indiepop á la Rhye og Sade, når den Berlin-baserede ballade-crooner Better Person giver koncert på Loppen  i selskab med det svenske stjerneskud Late Verlane fredag d. 4. december.

Berlins helt egen Better Person, den tavse prins af byens internationale og underjordiske popscene, har fundet kærligheden - den slags, der ophæver eksistensen og får hele verden til at lyse i frodige farver, så den igen giver mening. Den slags kærlighed, der gør dig til et bedre menneske.

Better Person er kunstnernavnet bag den polske indiepop-sanger Adam Byczkowski, der siden 2015 har udgivet sporadiske transmissioner af hjertesorg fra sin base i Berlin. Han har netop sluppet sin fuldlængdedebut ved navn Something To Lose, der krystalliserer hans æstetiske, moderne og nostalgiske ballade-persona - blandt andet med hjælp fra MGMTs Ben Goldwasser som producer - og allerede er blevet særdeles flot modtaget:

"Something to Lose builds on the influence of '80s synth pop and wistful sophisti-pop acts like Sade and The Blue Nile, but the melodies and presentation are more hopeful, more romantic, and more playful" 
- Allmusic.com (4/5)

Late Verlane er alteregoet for svenske Viktor Persson, der i øjeblikket har base i København efter at have afsluttet sin uddannelse på Rytmisk Musikkonservatorium. Den unge sanger og sangskriver har allerede gjort sig positivt bemærket for sine iørefaldende, alternative poplandskaber med sin varme androgyne vokal som omdrejningspunkt.

For nylig blev han signet på pladeselskabet Future Classic (Flume, SOPHIE og Buzzy Lee) og udgav "speedfight", som singleforløber for debut-EP, der er sat til udgivelse i begyndelsen af ​​2021. Allerede i 2019 kunne Late Verlane opleves på flere festivaler som Heartland og SPOT Festival, ligesom at han i år var ét af de seks acts på scenen til VEGAs Udvalgte og skulle have givet koncert på årets Roskilde Festival. 

Der er altså ingen tvivl om, at Better Person og Late Verlane sender os i vaskeægte popekstase denne decemberaften på Loppen.

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 04. dec 2020
Add to Calendar