FREDAG 04. DEC 2015 - KL 21.00
UDSOLGT

ALLAN OLSEN

ALLAN OLSEN (solo)

OBS: INGEN SUPPORT! DØRE: 21:00

35 år på landevejen har finpudset Allan Olsens kald og beskæftigelse – at være alene på scenen, foran et kræsent og lyttende publikum. Som en rigtig solist optræder han med få og enkle virkemidler.

Ifølge Olsen selv er det nu ikke fordi, meget er forandret, siden starten, midt i 70’erne, på de små værtshuse og spillesteder: ”Det er dér man lærer alt, man har brug for på en scene. Det er lidt som når man vil klø et næsehorn – det er bedst at nærme sig, når bæstet er mæt. Når man så senere står foran 800 dedikerede fans i en koncertsal, er grundvilkårene såmænd de samme – næsehornet er bare en del venligere.”

I 2013 udkom Allan Olsen’s seneste udspil, ”JØWT”. Pladen var med sine stærkt lokalt forankrede sange tænkt som en niche-udgivelse, men endte med både at høste guld og platin. I 2013 udkom ligeledes pladen ”Allan Olsen, Sangene og d’Damer”, der indeholder optagelser fra to unikke og udsolgte koncerter i Musikhuset i Aarhus og Det Kongelige Teater i København. Her gav fem fantastiske kvinder deres bud på, hvordan Allan Olsen’s sange også kan lyde. I 2015 har Allan Olsen genindspillet ”Sange for Rygere, live”.

Allan Olsens live-repertoire spænder over hele hans brede sangkatalog, der indeholder flere genrer fra rock, punk til folk-rap og a capella. Efter 15 pladeudgivelser og tusindvis af koncerter, er Allan Olsen altid garant for et højt niveau ved sine koncerter. 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 04. dec 2015
Add to Calendar