FREDAG 29. NOV 2024 - KL 21.00
ENTRÉ: 130KR

RELEASE PARTY!

ALKYMIST

OFFERNAT

Det danske eksperimenterende doom-metal band ALKYMIST udgiver deres tredje album UnnDerr den 15. november, og det skal fejres med en release fest på Loppen! Der er blads til både det hårde og det tunge, det melodiøse og atmosfæriske, når ALKYMIST lader metallen runge gennem Lopens lokaler den 29. november sammen med Offernat!

ALKYMIST blev dannet i 2016 af guitaristen Stefan Krey (Gas Giant) og bassisten Kaspar Luke (Düreforsög). I 2017 blev vokalist Peter Bjørneg (Detest) og trommeslager Philip Kjær Morthorst (The Ritual) en del af besætningen.

Hensigten var at skabe tung musik i et atmosfærisk univers. ALKYMISTs selvtitlede debutalbum udkom i 2018 - 44 minutters storslået progressiv doom metal, som deler et fælles slægtskab med klassisk musik og 70'ernes progressive rock. Den plade fik et releaseparty her på Loppen, så det er kun passende, at Loppen også lægger lokaler til ALKYMISTs releaseparty for deres tredje plade UnnDerr, der udkommer den 15. november. 

ALKYMIST underkaster sig ikke genrekonventioner eller stilregler ... tværtimod er de deres egne mestre, hvilket på albummet demonstreres med en kompleks lyd, mærkbar virtuositet og overlegent kompositorisk overblik. Det er knusende tungt, men også melodisk og iørefaldende, lige så fuld af dynamik, pauser, tekstur og soniske eksperimenter. ALKYMISTs musikalske tilgang er fri for trivialiteter og begrænsninger, hvilket resulterer i en moderne fortolkning af doom metal med intensive lag af instrumentering, melodisk-kompositorisk progression og et fængslende lyrisk univers.

Du inviteres med på en rejse gennem en verden af paradokser og urkræfter i et komplekst, intenst og lyrisk lydbillede den 29. november!

OFFERNAT

OFFERNAT har siden udgivelsen af deres anden plade Where Nothing Grows været en duo bestående af Anders Bork og Jonas Bangstrup. Mens der holdes fast i lange, gennem komponerede sangstrukturer, trækkes der på en række inspirationer fra doom-, sludge, og black metal, som alle mødes og skærer dybere ind til kernen af musikken. Som resultat har Where Nothing Grows en mere fokuseret tilgang til sangskrivning, og inviterer lytteren ud på en uforudsigelig rejse gennem kaotisk aggression og hidtil uhørte emotionelle dybder. 

 

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 29. nov 2024
Add to Calendar