SØNDAG 24. SEP 2023 - KL 19.00
ENTRÉ: 170KR

ALGIERS(US/UK)

HELEN GANYA(UK/TH)

Algiers er tilbage med deres fjerde album Shook - et trodsigt og genrebrydende monster af et album, der byder på masser af gæsteoptrædener fra Samuel T. Herring, Zach de la Rocha og billy woods. Fang det Atlanta-baserede post-punk-band, når de gæster Loppen søndag d. 24. september med Helen Ganya som special guest!

Kort efter deres dannelse i 2012 blev Algiers hurtigt kendt for deres alsidige og eksperimenterende rock, der trækker tråde til både post-punk, hip hop, noise, gospel, soul og rebelsk rock fra 60'erne, og allerede inden deres selvbetitlede debutalbum fra 2015 havde det Atlanta-baserede band allerede varmet op for Interpol.

Selvom Algiers har været signet til mastodontiske Matador siden debuten, er Algiers ikke et Matador-band så at sige. De er umulige at definere, og med tre album på rygraden har bandet opbygget et af de mest spændende bagkataloger med kultfølgere af deres genrebrydende right now blues.

Der har været fuld tryk på kedlerne i Algiers 10 års levetid, men i kølvandet på Covid-19 fik bandet en pause fra rotteræset og fandt tiden til at rekalibrere, genforenes med gamle venner og dykke ned i alt-rap rabbit holes på YouTube. Takket være disse nye indtryk og en flok ligesindede kunstnere har Algiers netop sluppet deres fjerde og nyeste album Shook, hvor bandet ifølge Stereogum, der har udvalgt pladen som Album Of The Week, viser endnu mere (spraglet) kulør og cementerer deres frygtløshed over for at skide på reglerne.

"The album's urgency and purpose is irresistible; there's a riot goin' on, and Algiers just lit the touchpaper" - MOJO (4/5)

Nogle dele af Shook føles skrækindjagende, mens andre føles triumferende - nogle gange begge dele samtidigt, og pladen passer perfekt som følgesvend på et tog gennem et apokalyptisk, øde landskab. I slutningen af foråret vender Algiers tilbage til dansk jord, og bombarderer Loppen i indtryk, når bandet indtager Christiania søndag d. 24. september!

HELEN GANYA
Helen Ganya eksperimenterer med eksistentielt drevne tekster og skæve men ejendommelige lyde for at skabe musikalsk landskab opdelt i lag. På sit nye album 'polish the machine' - udgivet på Bella Union - strækker den Brighton-baserede, skotsk-thailandske musiker sig væk fra forstædernes mareridt og søger en lindrende udsættelse, der ser ud over det sædvanlige.

Hendes 2019-album 'Vanishing Lands' udforskede miljøødelæggelse via hendes monokrome drømme, mens 'Consume Me' fra 2017 tog indflydelse fra hendes egne erfaringer med at være blandet race. Hun har også turneret som session-musiker med post-punk-bandet Fear of Men og det alternative kollektiv Lost Horizons, grundlagt af Cocteau Twins' medlem og Bella Union-chef Simon Raymonde. 

Foruden sit virke som musiker producerer og præsenterer Ganya også et regulært radioprogram på Brightons Slack City, med titlen Mixed Tapes, der har fokus på musikalske udspil fra musikere med blandede etniciteter.

TILFØJ TIL KALENDER
Søndag 24. sep 2023
Add to Calendar