Øresund Space Collective er et kollektiv af musikere hovedsagligt fra København og Malmø. Der har i de sidste 10 år været cirka 50 musikere gennem ØSC - siden bandet første koncert i 2005. Bandet udgav deres første CD på det svenske selskab Transubstans i 2006, og deres seneste udgivelse 'Music for Pogonologists' er bandets (ikke mindre end) 18. udgivelse! Bandet er i evig udvikling og udskiftning og live oplevelsen forandrer sig fra gang til gang, eftersom musikken er 100% improvisation.
Denne aften fejrer de deres 10 års jubilæum på den scene, hvor de spillede deres første koncert! Er du blandt de første 50 gæster, får du en DVD med første del af live koncerten fra 2011 på Loppen. Resten vil være til salg på dagen.
Bandet vil spille 3 sets over aftenen. Medlemmer fra det helt tidlige lineup (2005-2007) vil spille første set, andet set spilles af medlemmer fra 2009-2011, og sidste set spilles af det nuværende lineup.
Forvent et stærkt psykedelisk lysshow!