Sortiment - hovedbaren
ØL OG CIDER
Loppebajer (Høker). Alc. 5,0% (33 cl.)
Loppernes yndlingsøl er den velkendte høkerbajer fra Hancock Bryghus. Vi er faktisk så glade for den, at vi har fået vores egen mærkat på, og hvis du beder om ”en loppe” i baren, ved vi lige, hvad du snakker om. En traditionel pilsner med god fyldighed lavet på 100% Saaz-humle, som giver en lækker blød og afrundet smag.
Thy Pilsner. Alc. 4,6% (33cl.)
En yderst populær pilsner fra Thisted Bryghus, brygget som en Thy Pilsner altid er blevet brygget. En øl med let bitterhed der balancerer godt mellem humle og malt, og med en sprød og frisk smag.
Thy Classic. Alc. 4,6% (33 cl.)
Denne øl er flere ganget blevet kåret til Danmarks bedste Classic. Smagen er afbalanceret og fyldig, men stadig frisk og let nok til at den slukker tørsten på en varm aften.
Supernova. Alc. 4,6% (33 cl.)
Supernova blev brygget første gang af Christianias ølklub Sirius i samarbejde med Svaneke Bryghus i 2010 i anledning af Christianias fødselsdag. Den er brygget på Amarillo- og Tettnanger-humle, og resultatet er en let krydret og forfriskende pilsnerøl.
Ale No. 16. Alc. 5,7% (33 cl.)
Denne Ale fra Refsvindinge på Fyn er efterhånden en klassiker, som de fleste øldrikkere kender godt. Ale No. 16 er en mørk overgæret guldøl, der har en maltet smag med et strejf af nødder, en ristet aroma og en dejlig sødme.
FLEA BITE
Flea Bite er vores nyeste husøl. Den er special brygget i samarbejde med Dry & Bitter Brewing Company. En humlet India pale ale med et frisk strejf af tropiske aromaer - gå ikke hjem uden at have prøvet dette lækre loppebid ;)
Hippy Juice. Alc 5,5 % (33 cl.)
Er en økologisk, upasteuriseret, ufiltreret pale ale fra Bornholm. Brygget på pilsnermalt, havre og mosaisk humle. Med lækre smags noter af citrus fra humlen, der gør, at én absolut ikke er nok.
ØKO Humle. Alc. 5,8% (33 cl.)
Her er Thisted Bryghus’ økologiske luksusudgave af en pilsner. En kombination af ekstra malt og perlehumle og en højere indbrygningsprocent giver en meget nuanceret og fyldig øl, uden at man mister den lette og perlende fornemmelse fra pilsneren.
Svaneke Mørk Guld. Alc. 5,7% (50cl.)
En mild og mørk undergæret guldøl fra Svaneke Bryghus. Øllen balancerer karamelnuancer med en lille smule bitterhed fra anis og valnød.
Paulaner Naturtrüb. Alc. 5,5% (50cl.)
Er du til weissbier, kender du helt sikkert denne tyske klassiker. Det er en overgæret, ufiltreret hvedeøl med en dejlig mild og frugtagtig smag, og med en let bitterhed.
Hancock Beer. Alc. 6,3 % (70 cl.)
Det tager mindst 75 dage at brygge en Hancock-guldøl. Resultatet er en rigtig god og fyldig øl med karakteristisk pilsnerølsmag og afrundet humlekarakter. Dette er en guldøl, der smager af mere, og vi sælger den derfor i stor størrelse til den ekstra tørstige kunde eller til dem, som gerne vil dele.
San Miguel 0,0 Alc. 0,0% (25cl.)
Skal du køre hjem i aften, er alkohol ikke din ven, men derfor skal du ikke snydes for at kunne nyde en øl på Loppen. San Miguel 0,0 er en lys og frisk øl, uden den vandede smag, der ofte følger med alkoholfrie øl.
Cider
Graine de pommes. Alc. 4,5 %
Cider fra Bretagne, brygget på lokale æbler. En særdeles fyldig og frisk cider med et touch af fersken, rosin, karamel og bagte æbler - en cider der absolut giver alternativerne baghjul.
ALKOHOLFRIT
Sodavand:
På Loppen serverer vi sodavand fra Hancock Bryggerierne, der laver sodavand som i gode gamle dage og uden at gå på kompromis med råvarerne. De laver (modsat mange andre bryggerier) f.eks. stadig deres cola med rigtige colanødder. Køb en sodavand for sig selv eller nyd den i en af vores gode drinks.
På Loppen sælger vi: Cola, Dansk Vand, Tonic-Water, Ananas, Lemon og Hindbær.
Sport-Cola
Hancock Bryggererne står bag denne nostalgiske perle, som blev lanceret i 1974. Den er en blanding af sportsvand og cola krydret med en hemmelig ingrediens, der gør, at man altid ved at det er lige netop Sport-Cola, man drikker. Frisk, sød, læskende og klart en favorit blandt lopperne, når vi snakker det alkoholfrie udvalg.
fritz-kola og fritz-limo
Så er fritz tilbage i sortmentet. Både den velkendte koffeinholdige cola og den næsten endnu bedre appelsinlemonade.
Maté Maté
Københavnske Nørrebrew står for Maté Maté, som er en sydamerikansk iste. Den er økologisk, forfriskende og let bitter og brusende med et naturligt koffeinindhold som gør den til et ideelt alternativ til syntetiske og sukkerholdige energidrikke.
Naturfrisk
Fynske Ørbæk Bryggeri laver lækre juicer og sodavand, alle økologiske og lidt ud over det sædvanlige. Vi skifter jævnligt ud i sortimentet, så spørg bartenderen, hvad vi kan tilbyde lige netop den aften, du er på Loppen.
Prøv f.eks vores nyeste -Hyldebrus- lækker som den er, eller perfekt til drinks.