MANDAG 07. DEC 2020 - KL 20.00
GRATIS

AFLYST!

PHARMAKON(US)

OBS. Koncerten er aflyst grundet Corona. Billetten refunderes via Tikkio.

Den unge, amerikanske noisemusiker Pharmakon har i over et årti stået i spidsen for den amerikanske undergrundscene af eksperimenterende musik. Med udgivelsen af sit femte studiealbum Devour, forsøger hun at få lytteren ud af sin komfortzone, ud af individualismen og ind i fællesskabet via eksperimenterende trance. Oplev hende på Loppen til december.

Med en opvækst i New York City har Margaret Chardiet aka Pharmakon været en prominent figur i den eksperimenterende musiks undergrund siden hun var 17 år gammel. Nu, i en alder af 29, står den New York-baserede kunstner klar med udgivelsen af sit fjerde fuldlængde album, Devour, et album, hvor hun endnu engang skubber barren for den industrielle noise genre.

Ligesom på hendes tidligere album Contact, er Devour bygget på et stærkt koncept, hvor hun denne gang bruger kannibalisme, som en metafor for vores selvdestruktive menneskelige natur.

Albummet er indspillet med Ben Greenberg (Uniform) og er det første Pharmakon album, som er indspillet live i et studie. Devour udforsker nye, soniske territorier med tættere elektroniske elementer, mere medrivende hooks og øjeblikke med de mest sindsforvirrede vokaler til dato.

Pharmakon er for nogen udfordrende musik, der rykker ved de æstetiske grænser. Med primalskrig, skærende diskanthyletoner og overvældende oceaner af støj giver Pharmakon dig en næsten transcenderende oplevelse, som vi er heldige at lægge rammer til på Loppen til december.

TILFØJ TIL KALENDER
Mandag 07. dec 2020
Add to Calendar