FREDAG 03. DEC 2021 - KL 21.00
UDSOLGT

LOPPEN'S BIG SLUX-MAS BASH!

POWERSOLO

THE ORGELHEIMERS

BEAT MERMAIDS

Sidste år led Loppen et kæmpe tab, da vores elskede maskot og kære ven gik bort. Slux er her ikke mere, men hans ånd lever videre, og i hans ære holder vi nu en kæmpe julefest d. 3. december med mesterlig garagerock og anarkistisk orgel-surf under ledelse af Powersolo og The Orgelheimers med DJ-sets fra Beat Mermaids!

Vi er ikke i tvivl. Slux ville uden tvivl mene, at vi fortjener en fest. Vi fortjener at synge og danse i hinandens selskab. Drikke øller, kysse og kramme, skrige og skråle, spille luftguitar og skåle. Til dette yderst rimelige formål har vi naturligvis har fundet de bedste kort i bunken, og stolt præsentere både Powersolo og The Orgelheimers til en aften, der ikke kan blive andet end festlig.

Anført af den utrættelige toreador Kim Kix har POWERSOLO huseret de danske og udenlandske spillesteder i 22 år. Der er dog intet tegn på, at farten sættes ned endnu, og bare i løbet af 2018 og 2019 spillede bandet, der foruden Kim Kix består af guitaristen Peasoup og trommeslager Mike Sullivan, mere end 120 koncerter i Europa, Storbritannien og Nordafrika.

I februar udkom det 10. album fra Powersolos umiskendelige hookmaskine, Seven Inches From Heaven - en hæsblæsende og smadder-farverig opsamling af hidtil næsten-umulige-at-få-fat-i, top-sjældne og me’r-end-Mastercard-reklame-værdifulde A- og B-sider fra bandets 7”’ere fra de sidste to årtier. Du vidste ikke, at du havde brug for den, men det har du. Ligesom du har brug for Powersolo, og det får du til Loppens fødselsdag d. 22. maj!

THE ORGELHEIMERS er efterhånden berygtet i hele landet for deres ukuelige balstyrigheder. Du er muligvis også stødt på udsagnet 'Mere Orgel!', der stammer fra denne u-jazzede kvartet bestående af 2 x orgel, guitar, og trommer. I en blanding af frådende surf, grooves og 8 bit klassikere arrangeret for denne opsætning kommer det uden tvivl til at blive en sveddryppende aften – om ikke andet så fra bandets side, hvis akrobatiske udskejelser foregår lige dele bag ved og oven på de storslåede tangentinstrumenter.

Fantastiske Beat Mermaids vil også ledsage os gennem aftenen, når ikke scenen fyldes med livlig garage- og surfrock, så kom og vær med til at ære Slux og fejre Loppen og livet d. 3. december!

TILFØJ TIL KALENDER
Fredag 03. dec 2021
Add to Calendar