LØRDAG 27. FEB 2016 - KL 21.00

KONCERTEN ER AFLYST!

HYLDest til HYLDEMOR

OBS! 29/1: KONCERTEN ER DESVÆRRE AFLYST!

Her er en mulighed for at tage på en musikalsk og billedrig tidsrejse tilbage til halvfjerdserne. Hans Vinding var en af dansk rocks enestående sangskrivere som står lysene for sin tid. Hans sange nyder stor respekt fra mange sangskrivere som eksempelvis CV Jørgensen, Niels Skovsen og Lorenzo Woodrose, og de vil til alle tider have noget vigtigt at fortælle os. Hans Vinding døde desværre alt for tidligt - og disse koncerter og pladegenudgivelser er en kærlig hyldest til manden og hans sange.

Årets koncert er den fjerde i den succesfulde koncertrække HYLDest til Hyldemor, de foregående, henholdsvis i 2013, 2014 og 2015, var alle udsolgte. Om koncerten i 2014 skrev GAFFA: "De varme knus, de lykkelige ansigter, og de mange der sang med på hver en strofe, og et band, der var landet og pegede fremad med nogle af vores univers' mest meningsfyldte sange, alt sammen var virkeligt og berusende. Mens en sanger på 27 år gik ind og løftede arven fra Hans Vinding, i en grad, så sangene fik ny eviggyldighed, og bandet lignede noget, hvor udløbsdatoen var rykket frem i det uendelige", hvorefter de kvitterede med at give koncerten 5 ud af 6 stjerner. 

Besætningen bliver John Teglgaard på guitar, Jens Breum på trommer og Steen Claësson på violin, alle tre var i sin tid medlemmer i Hyldemor, samt Morten Hall på bas og endelig sanger og guitarist Louis Puggaard-Müller. Det psykedeliske lys står Frank Hindsbergs for.

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 27. feb 2016
Add to Calendar