TORSDAG 22. OKT 2020 - KL 20.30
ENTRÉ: 150KR

AFLYST!

GHOSTPOET(UK)

TONY NJOKU (UK)

OBS! Vi beklager at måtte meddele, at koncerten med Ghostpoet er aflyst grundet Covid-19. Billetter refunderes via Tikkio.

Den Mercury Prize-nominerede sangskriver og musiker Ghostpoet har samarbejdet med kunstnere som Massive Attack, The Streets og Micachu, og kommer d. 22. oktober til København med sit nye album I Grow Tired But Dare Not Fall Asleep.

Ghostpoet alias Obaro Ejimiwe udgav i 2010 sin debut-EP The Sound Of Strangers og blev senere samme år af The Guardian udråbt til “New Band Of The Day”. Debutalbummet Peanut Butter Blues & Melancholy Jam, der landede året efter, blev nomineret til den prestigiøse Mercury Prize og førte til turnéer som support for navne som Metronomy og Jamie Woon samt shows på festivaler lige fra Sónar til Glastonbury. Siden debuten er der kommet tre album fra Ejimiwes hånd og senest den politisk ladede Dark Days + Canapés fra 2017, der fik flot omtale for det mere live-orienterede lydbillede.

Nu følger den kritikerroste sangskriver op med en plade, som ikke kunne føles mere nutidig. I Grow Tired But Dare Not Fall Asleep er indspillet i London og er skrevet, arrangeret og produceret af Ghostpoet selv. Pladen er et eklektisk mix af lyde og stilarter, og indeholder gæstevokaler fra en bred blanding af kunstnere som Art School Girlfriend, Delilah Holliday (Skinny Girl Diets) og SaraSara.

Ghostpoet er uden tvivl en af ​Storbritanniens mest vitale musikere, og trækker i sin musik paralleller til den berømte Bristol trip hop-scene. Mastodonterne i Massive Attack har samarbejdet med Ghostpoet ved flere lejligheder ligeledes kunstnere som Damon Albarns Africa Express, Micachu (Micachu & The Shapes), The Streets og Paul Smith (Maxïmo Park).

Der er altid noget på spil til Ghostpoets live-optrædener, og koncerten d. 22. oktober bliver ingen undtagelse, når den eklektiske brite gæster Loppen for første gang.

Tony Njoku
Tony Njoku er en britisk-nigeriansk elektronisk musikproducent og sangskriver. Hans selvskrevne og selvproducerede sange er blevet beskrevet som ‘slående, stemningsfulde lydbilleder, der formår at få selv de korteste popsange til at lyde som episke eventyr’. Hans seneste album ’Your Psyche’s Rainbow Panorama’ blev udgivet oktober 2019 på Silent Kit Records og modtog stor anmelderros. Njoku følger pladen op med en ny EP, som forventes udgivet d. 19. juni 2020.

 

TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 22. okt 2020
Add to Calendar