ONSDAG 28. APR 2021 - KL 20.30
KØB
FORSALG: 80KR

FLYYING COLOURS(AU)

OBS! Bemærk at koncerten er rykket til ny dato.

Den australske kvartet Flyying Colours har meldt deres tilbagevending i 2020! De har allerede smidt den herlige, æteriske single "Goodtimes" på gaden, som fremhæver bandets fantastiske evne til at kombinere orkestrale guitarer, vokalsymbioser og sonisk pop til perfektion. Oplev om det smelter sammen på et højere plan, når Flyying Colours spiller på Loppen til april.

Flyying Colours er med deres sammenligninger til My Bloody Valentine og Ride hurtigt blevet én af flagbærerne inden for den australske shoegaze-scene. De oprindelige medlemmer af bandet, Brody J Brümmer og Gemma O'Connor, har siden 2013 været en del af den blomstrende Melbourne-scene, men det var først da bassist Melanie Barbaro og trommeslager Andy Lloyd Russell sluttede sig til, at Flyying Colours stod klar i sin fulde form. Siden da har har udgivet to kritikerroste EP’er samt debutalbummet Mindfullness, og har turneret med bands som The Jesus & Mary Chain, Johnny Marr, The Black Angels, Brian Jonestown Massacre, A Place To Bury Strangers, Pinkshinyultrablast m.fl.

I 2019 har bandmedlemmerne brugt tiden i studiet på at producere den evigt svære toer, som forventes at udkomme i midten af 2020. Albummet har fået navnet Fantasy Country og er et album, som bandet selv beskriver som ”The Cure på deres mest episke dage blandet med Aussie sunshine-psykedelia af Tame Impala”. Vi kan slet ikke vente med at høre, hvordan Flyying Colours anno 2020 lyder og endnu mere, hvordan de lyder live, når de indtager Loppen til april.

TILFØJ TIL KALENDER
Onsdag 28. apr 2021
Add to Calendar