LØRDAG 07. NOV 2020 - KL 20.00
KØB
FORSALG: 80KR

CPH UNDERGROUND & LOPPEN PRESENTS:

DR. JEKYLL & MR. HYDE

SCREENING W/ LIVE FILM SCORING

FOR ENGLISH: https://www.facebook.com/events/719042268701622/

Kom med til afslutningsaftenen på den måske sidste udgave af Copenhagen Underground Film Festival nogensinde, når de i samarbejde med Loppen præsenterer nogle af de bedste DIY-kortfilm fra hele verden d. 7. november. Aftenen rundes af med én af filmhistoriens hjørnesten - nemlig Dr. Jekyll and Mr. Hyde (dir. John S. Robertson, 1920), der akkompagneres af et spektakulært og live-improviseret soundtrack fra The Plant X Izumi-San Ensemble.

Den evige kamp mellem godt og ondt, der raser i menneskehedens sjæl, kaster sin tidløse strid over den overvældende og karismatiske Dr. Henry Jekyll - en læge, der tilbyder sin lægehjælp til Londons mest fattige. Efter en udveksling mellem sin fremtidige svigerfar begynder Jekyll at eksperimentere med dette koncept og brygger en eliksir, der giver ham mulighed for at transformere sig til sit mest onde selv - et alter ego ved navn Mr. Hyde.

Den spændende, måneoplyste og dramatiske dobbeltgængerfortælling forstærkes af et live-improviseret soundtrack fra The Plant x Izumi-San Ensemble og deres mørke og hærgende lydlandskaber. 

Aftenen bruges samtidigt til at samle penge ind til "kropotKINO"-projektet, som vil være et rekreativt og kulturelt center for flygtninge, der åbner i Athen i vinteren 2021. kropotKINO vil fungere som en mikrobiograf, teaterhus og gamingcenter med gratis screeninger og events, og vil være det næste fokus for Copenhagen Underground-projektet.

Billetten er inkl. én loppeøl eller sodavand fra baren, som lukker kl. 22.00 iht. de nuværende coronarestriktioner. Dørene åbner kl. 20.00 - det endelige program kommer snarest!

TILFØJ TIL KALENDER
Lørdag 07. nov 2020
Add to Calendar