TORSDAG 12. MAR 2015 - KL 20.30
ENTRÉ: 130KR

THE DØ(FR)

KONCERTEN ER UDSOLGT!

Det fransk/finske indie/electro-popband The Dø kommer forbi Loppen!

En af de smukkeste kvindelige vokaler for tiden springer ud af finske Olivia Merilahti. Sammen med den franske musiker Dan Levy udgør hun duoen The Dø. Anmeldere har placeret dem et sted mellem The Cardigans, Feist og Coco Rosie. Musikken indeholder både melankoli og sødme på et musikalsk niveau, der er svært ikke at lade sig begejstre af. 

I 2014 udgav de 'Shake Shook Shaken', der, inspireret af Fuck Buttons, Death Grips og Kanye West, har taget en electro-pop-drejning. Gaffa kvitterede med 5 ud af 6 stjerner og skrev om albummet:

"det er gennemført, raffineret og pokkers effektfuldt, og de øjeblikkeligt fængende melodier og uimodståeligt opfindsomme produktioner læner sig i reglen smukt op ad hinanden. Det er dybt imponerende, at duoen på så elegant og smertefri vis har formået at spore sig ind på en ny kunstnerisk retning, og mens Shake Shook Shaken samlet set er en flot bedrift, der kun aftager lidt i styrke hen mod slutningen, så byder værket også på numre, der skiller sig ud som særligt svimlende – her tænkes især på Keep Your Lips Sealed, Miracles (Back In Time), Sparks, Despair, Hangover & Ecstasy, Anita No! og Nature Will Remain, der alle seks er ekstremt overbevisende vidnesbyrd om The Døs nye klasse-format.!"

De mødte hinanden i 2005, hvor de begge var ved at indspille musik til en fransk film. Siden slog de sig sammen og udgav få måneder senere en tre spors ep under navnet The Dø. De fortsatte med at komponere musik til diverse kunstinstallationer, film, teatre og balletter. 

 

 

 
TILFØJ TIL KALENDER
Torsdag 12. mar 2015
Add to Calendar