TIRSDAG 18. NOV 2014 - KL 20.30
ENTRÉ: 50KR

THE DESOTO CAUCUS

BELLHOUND CHOIR

Mange kender måske bedst The DeSoto Caucus som bandet der igennem en årrække har iscenesat nogle af de største danske og udenlandske sangskrivere under Aarhus Festuge. Mark Lanegan, Kurt Wagner, Charlie Sexton, Peter Sommer, Emiliana Torrini, Agnes Obel, Marie Frank, M.Ward, Josh Rouse og ikke mindst C.V. Jørgensen er nogle af de folk der har nydt godt af de kompetente musikeres lyd og temperament.

Bandet udsprang egentligt af Howe Gelb's Giant Sand, der også har fostret et band som Calexico. Danskerne begyndte at turnere med Gelb, der er dansk gift, og blev efterhånden hans faste band, og har fungeret som sådan de seneste 10 år. Deres egne sange bærer da også præg af heftig turnéaktivitet over hele Europa og Nordamerika. Iørefaldende historier med en melankolsk undertone om endeløse landeveje, skumle texanske forretningsmænd, savn og eventyrlyst, hyllet i sprøde grooves og en varm lyd af twangguitar og lava-orgel.

Efter at have fortsat opdagelsesrejsen i Nordamerika's musikalske geografi på pladen ”Offramp Rodeo” er bandet forsat på sporet af den cosmic american music, der bla. har givet dem følgende skudsmål af AmericanaUK : “Confident and classy. Big things will surely come for the DeSoto Caucus!” Og i forbindelse med bandets tredje album, der udkom i foråret, skrev det hollandske Altcountry: “Last year we were pretty excited about Offramp Rodeo, but the third, selftitled album is even better, much better even.” Og danske Lydtapet kaldte musikken: “Minimalistisk indierock (...) autentisk og personlig”

The Desoto Caucus er traditionsbevidst traditionsfornyende. Rødderne rækker ned til de mest frugtbare lag i en amerikansk sangskrivertradition, hvor navne som Gene Clark, Townes van Zandt og Gram Parsons har gødet jorden. Den musikalske signatur står imidlertid uforfalsket og selvstændigt når band'et maler deres dunkelt drømmende lydkulisser til tilværelsens roadmovie. Bandets indie-folk er spændingsfyldt og fastholdes i dragende, let skramlende, harmonier, der naturligt punkteres og forbliver vedkommende og nærværende. Udtrykket bæres først som sidst af den kunnen og det håndværk, som lever af, at dets udøvere kan leve for musikken. Det er det The Desoto Caucus gør!  

Medlemmerne af The DeSoto Caucus blev oprindeligt bragt sammen i forbindelse med optagelserne til Howe Gelb's soloplade The Listener, som udkom i foråret 2003. Ikke længe herefter indtrådte de som den nye grundstamme i Gelb's bandkonstellation Giant Sand. De efterfølgende år blev i vidt omfang tilbragt på turne med Giant Sand i USA og Europa. Som et direkte resultat af et Gelb-sideprojekt med en canadisk gospelgruppe, udgav danskerne deres første plade med titlen ”EliteContinentalCustomClub”. Som en slags moderne forlængelse af amerikansk folktradition, på danske hænder, fremstod albummet forbløffende og ganske formidabelt. Sideløbende engageredes bandet som ”hus-orkester” ved Aarhus Festuge, og siden 2008 har The DeSoto Caucus været de musikalske bagmænd for en stjernerække af danske og udenlandske kunstnere i koncerter under betegnelsen The Medium Rare Sessions. 

 

BELLHOUND CHOIR

Soloprojekt ved Christian Hede Madsen fra Pet The Preacher

 

TILFØJ TIL KALENDER
Tirsdag 18. nov 2014
Add to Calendar